Spørgsmål & Svar


Hvad gør Kirkebemanding?

Kirkebemanding formidler kontakt mellem kirke og kirkebetjening. Kirkebemanding tager ikke andel i kirkepersonalets løn og har heller ingen vikarer ansat.


Hvad er Kirkebemandings formål?

Kirkebemandings formål er:

  1. At kirkerne sparer tid på opgavebemandingen
  2. At kirkebetjeningen får flere opgaver i de danske kirker og dermed flere timer af det arbejde de bedst kan lide

Sådan kommer du godt i gang med at bruge Kirkebemanding – som kirke

Først skal du glæde dig over at du i fremtiden kommer til at spare tid og frustration når du skal finde afløsere til kirkelige handlinger.

Efter du under oprettelsen har indtastet din kirkes informationer, skal du oprette det antal brugere som du gerne vil have skal kunne udsende opgaver på vegne af din kirke (licenstypen bestemmer hvor mange brugere I maksimalt kan have).

Derefter er det en god ide at bede de afløsere som I gerne vil have kontakt med let via Kirkebemanding, om også at oprette sig, hvis de altså ikke allerede er det. Dette er fordi jeres kirkes opgaver jo nu vil komme via Kirkebemanding og ikke længere på SMS, telefon, mund-til-mund eller lignende.

Så er det god ide at lave nogle grupper af kirkebetjening som I selv definerer. For eksempel ’Vores kirkes organist-afløsere’, ’Vores kirkes kirketjener-afløsere’ med videre (licenstypen afgør om I kan oprette jeres egne grupper).

Nu er det blot at udsende jeres første opgave (under oprettelsen af opgaver, er det en god ide at gemme opgaven som skabelon før den udsendes. Derved kommer I til at spare endnu mere tid på opgavebemandingen. Licenstypen afgør om I kan lave jeres egne opgaveskabeloner).

Se i øvrigt de to videoer som viser hvordan man på meget kort tid opretter og udsender opgaver på Kirkebemanding her: Videoer


Sådan kommer du godt i gang med at bruge Kirkebemanding – som kirkebetjening

Først skal du glæde dig til, og ønske, at få mulighed for at arbejde i de danske kirker.

Dernæst skal du oprette dig GRATIS som Opgavetager på Kirkebemanding.

Når du er oprettet er det vigtigt at du vælger det/de fagområder du kan løse opgaver indenfor.

Dernæst skal du vælge det geografiske område du ønsker opgaver indenfor.

Og så er det blot at læne sig tilbage og vente på mails med notifikation om nye opgaver i dit interesseområde (husk at tjekke at du har slået notifikationer til under Indstillinger.

Se i øvrigt videoen som viser hvordan du angiver dit fagområde samt geografisk interesseområde på Kirkebemanding her: Videoer


Hvorledes med løn og andre vilkår omkring opgaven?

Kirkebemanding formidler kontakt mellem kirke og kirkebetjening. Vilkår for udført arbejde aftales direkte mellem kirke og Opgavetager på sædvanlig vis og er kirke og Opgavetageres fælles ansvar. Kirkebemanding anbefaler at man benytter gældende takster. Kirkebemanding er ikke ansvarlig for Opgavetagerens faglighed eller for kvaliteten af opgavens udførsel.


Hvem vedligeholder kontaktdata, hvilke fagområder man kan løse og hvor man er interesseret i opgaver rent geografisk?

Det er Opgavetageren ansvar at e-mail, telefon, fagområde samt geografisk interesseområde altid er opdateret.


Jeg får en fejlmeddelelse under oprettelse (post-, telefonnummer, e-mail el.lign.)

Dette opstår sommetider når man bruger ’autoudfyld’. Prøv at taste alle informationerne i stedet.


Hvorfor kan jeg ikke se datovælger i 'Opret ny opgave'?

Kirkebemanding er optimeret til de nyeste browser versioner. Sørg for du altid bruger den seneste version af din browser, og opdater hvis det ikke er tilfældet. Datovælgeren er altid synlig i Google Chrome browseren så du kan overveje at bruge den.


Hvem ejer den data som Opgavetageren indtaster?

Alle oplysninger om Opgavetagere på Kirkebemanding er Opgavetagernes ejendom. Det er ikke tilladt at kopiere eller transportere disse oplysninger til andet program, system eller liste.


Hvad nu hvis jeg kan løse opgaver indenfor flere fagområder?

Hvis du som Opgavetager for eksempel både kan løse organist-og kirkesangeropgaver, er det blot at huske at markere begge fagområder under dine indstillinger. Således vil du automatisk få tilsendt begge typer opgaver fra de kirker som du ønsker opgave fra.

Er du for eksempel både organist, og tilbyder orgelkoncerter som solist, skal du krydse fagområdet 'Solist' af, og opgradere dit abonnement fra gratis til betalende Opgavetager.


Jeg modtager ikke opgaver fra en kirke jeg er interesseret i?

Enten er kirken ikke oprettet på Kirkebemanding, kirken er oprettet men sender ikke opgaver til dit fagområde, eller du har ikke valgt det geografiske interesseområde kirken ligger i.

Du skal gå ind og tjekke dine valgte geografiske interesseområder du ønsker at modtage opgaver fra.

Eller, hvis kirken ikke er oprette på Kirkebemanding, skal du henvende dig til kirken og spørge om de ønsker at oprette sig, så I begge kan få glæde af platformen.


Kan en Kirke ændre licenstype?

Ja, kirken kan altid ændre sin licensstype, hvis for eksempel kirken får færre eller flere brugere som skal kunne oprette opgaver.

Kontakt blot Kirkebemanding på kontakt@kirkebemanding.dk.


Hvordan betaler jeg?

Kirken modtager normal faktura til kirkens CVR nummer og adresse.

Betaling for første halvår sker umiddelbart efter oprettelse. Efterfølgende halvårlige fakturaer sendes automatisk.